FLUEBINDING MED KIM SØRENSEN

???????????????????????????????

Lørdag d. 31. januar kl. 9.00 kommer til at blive en dag i rørfluernes verden. Kim, som jo er kendt i det ganske land for fx at binde nogle meget flotte og særdeles” giftige ” fiskerørfluer, kommer og lære os at binde havørred- og laksefluer til den kræsne fisk. De fluer/mønstre vi kommer til at binde, har alle mange laks og havørreder på samvittigheden, så ingen hemmelighedskræmmeri her. Kim fanger mange fisk på de fluer, så mon ikke også der er et tip eller to til hvordan de skal fiskes. Vi starter kl. 9.00 med rundstykker og kaffe og derefter er det bag fluestikkene indtil frokost og så igen fluebinding til sidst på eftermiddagen. Der er plads til 12 personer, så det er først til mølle… (Det er ikke et begynderkursus…) Pris 200 kr. inkl. morgenmad, frokost, kaffe og div. fluebindingsmaterialer. Øl og vand kan købes til yderst favorable priser. Husk at medbringe eget fluestik og værktøj (husk rørflueholder/nål, saks, trådholder, tråd m.m.) lys og evt. fluebindingswhisky/rom. Tilmelding til Jesper Palm (sms eller mail) senest mandag d. 26. januar.