Mange mange års erfaring, men…

Ny rekord i Karup Å , eller hvad?

Af Finn Lajgaard

 Seniorklubben LFSO og SRLK afholdte den 2/9 fiskekonkurrence for medlemmerne.

Der var talrigt fremmøde og de morgenfriske havde planlagt fiskeriets begyndelse fra dagens tidligere timer. Enkelte personer måtte dog revurdere deres plan, da morgenvækningen blev overhørt.

Der blev serveret rundstykker i klubhuset kl. 8, som medførte kolonnekørsel mod klubhuset. Snakken gik lystig over kaffen med beretninger om rejste fisk og ikke mindst de mistede.

Der var således ikke landet fisk af de morgenfriske pensionister.

Efter kaffen forsatte konkurrence til kl. 14, hvor der var indvejning og præmieuddeling, Vejret var stadig overskyet, man da solen lidt over middag havde fået buget med skydækket gik turen for mange tilbage til klubhuset.

Her gik snakken meget på de manglende fangster og årsagen hertil, såsom de seneste dages varme vejr, den nordøstlige vindretning m.v., men der var ingen omtale af fiskernes evne eller mangel herpå for at overliste en af åens ørreder.

En fisker havde dog fået en anden ide efter en brag kamp med et brombærkrat, så når man ikke kunne byde ægtefællen på grillet ørred til aften, kunne fiskehatten anvendes til indsamling af friske brombær. Det blev forhåbentlig til en god brombærpie til aftens kaffe.

Men endelig som alle deltagerne havde ventet på, kom den første fisk til indvejning, og desværre den eneste. Erik Andersen havde fanget en havørred på 44 cm, og blev således vinder af seniorklubbens konkurrence.

Seniorklubbens arrangører af konkurrencen havde fået sponseret fine præmier, og da der kun blev uddelt en præmie, vil de overskydende sponsorater blive anvendt til seniorklubbens tur til SRLK den 7/10.

En stor tak til sponsorerne
Jagt og Fiskeri, Skive
PH Outdoor, Viborg
Ja-fi, Viborg
Go-Fishing

DanishEnglishGerman