LFSO 100 års jubilæum i 2026

27. juni 2026 bliver en festdag i LFSO – her fejrer vi foreningens 100-års jubilæum i og omkring klubhuset på Møllevej.

Faktisk vil der være arrangementer hele ugen, men det store slag skal slås lørdag den 27. juni 2026.

På dagen vil der være en række spændende arrangementer.
Vi vil sørge for at der er mad og drikke nok hele dagen.
Vi vil afholde ”LFSO-mødet”, hvor vi vil holde et sandt folkemøde med mulighed for at vi kan drøfte og vende alt under himmel og jord relateret til LFSO og vores dejlige å.

Kom og se dygtige folk kaste mindst 50 meter med en fluestang!
Kom og se tidens mest fangende fluer blive bundet!
Kom og grav en orm!
Kort sagt: kom og hyg dig!

Mere vil blive oplyst løbende, men sig allerede nu ”nej tak” til din datters studentergilde, Tante Oda’s 90-års dag og flyt dit eget Sølvbryllup 😊!!

Du skal noget andet den 27. juni 2026!

Mvh

Bestyrelsen