LIDT ROYAL HAR MAN DA LOV AT VÆRE
Af: Helge Jakobsen
Det er ikke kun snegle der bor i hus! Forleden var jeg en tur i zone 1a for at fiske. På vej tilbage til bilen, ser jeg en tom øldåse på diget. Som altid, så bliver den samlet op og bragt til nærmeste affaldspose, eller med hjem, hvis der er pant på. Da jeg har gået et stykke, mærker jeg noget, der kilder mig i hånden, og da jeg kikker ned, sidder der en lille spidsmus oven på dåsen. Jeg bliver lidt forskrækket, og musen falder ned på jorden. Jeg kikker nærmere på dåsen, og opdager at dåsen er fyldt med tørt græs. Musen boede naturligvis i en Royal dåse. Lidt royal var den vel.