Whisky auktion: I år 10 års jubilæum |
Er du til whisky? Så er det nu du kan prøve at få finge i en af de eftertragtede flasker med årets Karup Å whisky.KÅS har i samarbejde med Mac Y, fundet frem til dette års Karup Å whisky og den kan du komme i besiddelse af ved at deltage og “vinde” i online auktionen. Der findes ganske få flasker i fri handel hos vores samarbejdspartnere købmanden ved Hagebro, Seatrout i Herning og Korsholm i Skjern. Disse sælges til en pris på kr. 495,-. Følgende punkter anmodes du om af følge hvis du har højeste bud på en flaske efter auktionen er afsluttet: Du skal straks indbetale beløbet gennem netbank på kontonummer +73 80105835 eller på mobilpay nummer 255 244. Husk at skrive “Whisky”, samt navn og adresse i bemærknings feltet. Spørgsmål vedr. whisky auktionen kan rettes til Jan Møller Jensen på mobil nr. +45 4040 2207. Du kan afhente din whisky på Trevad Ørredpark lørdag den 14. august efter kl. 1530. Husk at hele overskuddet ubeskåret går til Karup Ås vandplejevirksomhed. |
Parkering på Dueholmvej
Den nye parkeringsplads på Dueholmvej er færdig. Tak til Kristian Bro for klargøring og udlægning af grus og tak til Einer Olesen for vibrering af pladsen.
Du bedes fremover undlade at parkere langs vejen. Brug parkeringspladsen. Husk som alle andre steder at tage dit affald med hjem.
Klubmester 2021
Så er årets klubmesterskab 2021 i LFSO afsluttet.
Duften af de grillede frankfurtere og udsigten til, at nyde en kold hancock i godt selskab, lokkede mange af vores medlemmer en tur forbi Spinders Hus fredag, hvilket var med til at give en rigtig god stemning og start på konkurrencen.
Langs åen, var der hundekoldt, men det lykkedes alligevel vores tidligere formand, Holger at lande en rigtig fin spejlblank majfisk på flue fredag aften.
Og da der blev ringet med klokken kl. 11.00 lørdag, var det konkurrencens eneste fisk, men sikke en fisk.
Den målte 70 cm og vejede 3,85 kg.
Et kæmpe stort tillykke til vores nye klubmester, Holger.
Ud over den store ære, så var præmien også et gavekort på 1000 kr. til PH-Grej Viborg.
Sådan skal det gøres… Sejt…
Knæk og bræk derude…
Klubkonkurrence 7.-8. maj
Konkurrence fra fredag kl. 16 til lørdag kl. 11.
Kom og vær med. Der er kommet havørreder i åen.
Grillen er klar fredag eftermiddag, og der er kaffe og rundstykker lørdag morgen.