LFSO er grå i toppen

Det har været et punkt på vores dagsorden til flere af vores møder i bestyrelsen. Vi har haft snakke om hvordan vi kan sænke gennemsnits alderen i LFSO. Der er mange tilbud til de unge, og det er derfor svært at lokke dem med til åen. Generelt er det et problem for de fleste frivillige foreninger.

Men som nogle af jer måske opdagede sidste år, havde vi inviteret Helgenæs Naturefterskole på besøg med 2 overnatninger. De kom med 9 elever og en lærer

Formålet med besøget var at vise nogle unge lystfiskere vores dejlige fiskevand samt klub faciliteter, og give dem nogle fede oplevelser både fiskemæssig, og socialt i vores klubhus. Begge lykkes til UG. (læs mere om det i det kommende nummer af Cardinalen).

Derfor har vi igen i år, aftalt at de kommer d.13-15 oktober 2021. I år kommer der ca. 16 elever og 2 lærer. For at give dem den bedste oplevelse, og chancen for at se nogle fisk røre på sig. Vi valgt at lukke Kroens vand for andre fiskere i tidsrummet mellem kl17-20.

Onsdag d 13 og Torsdag d 14/10-2021 i tidsrummet kl 17.00 og frem til kl. 20.00 vil kroens vand være forbeholdt eleverne fra Helgenæs Naturefterskole.

Håber på forståelse.

Mvh LFSO – Kenneth K