STORFANGER

Medlemmerne forventer nul praleri fra storfangeren

  • Der kåres en storfanger for Karup Å og en for Vorgod Å
  • Medlemmerne forventer nul praleri fra storfangerne
  • Storfangerne bliver kåret under julefrokosten
  • Ingen fisk fra sideløb eller Haderis Å
  • Vægten på fisken afgør, hvem der bliver storfanger
  • Præmien er et diplom og en flaske snaps
  • Storfangerne donerer en flaske snaps til julefrokosten
  • Betingelsen for at kunne blive storfanger er, at du melder fangsten ind. Her skal du angive dit navn, fiskens vægt og længde (læg et målebånd ved siden af fisken), et fotografi af fisken, samt en uddybende beretning om fangststed, agn, fighten med mere
  • “Nul putte” med at hente en havørred/laks fra dybfryseren
Finn overrækker storfangerdiplomet til Einer

Storfanger 2022

Einer Olesen blev seniorklubbens storfanger 2022, da han den 8. august, i zone 5 på spinner,  fangede en havørred på 87 cm og 9,25  kg. 

Storfanger 2021

Philip Berthel var 24. september om morgenen taget til Sommerhus Høllet, og fik her hug af seniorklubbens storfangerfisk på 6 kg fordelt på 80cm. Fisken blev taget på flue.

Storfanger 2020

Årets storfanger blev Ole Maach der den 30. juli var på fiskeri ven

Nørrekær bro, og her krogede han en stor hanfisk op 90 cm og hele 9,6 kg. Diplomet er lavet og vil blive overrakt ved først givne lejlighed skal dog ikke snydes for et billede af Ole her med fisk, billedet med Gustav kommer senere.

Storfanger 2019

Ole Eskesen var på fiskeri den 4. september  nedstrøms Hagebro og fangede en smuk fisk på 6,2 kg fordelt på 77 cm og han blev med den storfanger i seniorklubben.

Tillykke til Ole.

Storfanger 2018

Bent Nielsen var på fiskeri ved Bærs den 20. september, og fik der en stor fisk på wobleren. Den blev målt til 95 cm og vejede 9,96 kg, kun sølle 40 gram fra de magiske 10 kg. Bent klagede over at den blev tung på turen op til skuret ved Bærs, men der er vist ingen, der har ondt af ham i den anledning. 

Storfanger 2017

Den 7. august havde Erik D. Andersen virkelig tur i den, da han i zone 3 på wobler fangede årets største på 6,4 kg. fordelt på 84 cm, derudover fangede han samme dag også vinderfiskens lillesøster på 6,0 kg på 80 cm.

Storfanger 2016

Philip Knudsen blev for tredje gang klubbens storfanger med en “once in a lifetime” fisk på hele 12,1 kg fordelt på 102 cm og så i juni måned. Et stort tillykke til Philip.

Storfanger 2015

Philip Knudsen blev for anden gang årets storfanger. Han fangede på wobler den 21. juli en flot blank fisk på 7,2 kg. fordelt på 80 cm.

Tillykke til Philip

Storfanger 2014

Johan Schulz Pedersen blev årets storfanger med en fisk på fantastiske 11 kg og fordelt på 94 cm.

Stort tillykke til Johan.  

Storfanger 2013

Philip Knudsen blev årets storfanger med en fisk på 7 kg. fordelt på 78 cm, fanget 27. maj.

Storfanger i 2012

Med en fisk på 8,2 kg og 89 cm. Vinderfisken blev fanget på sæsonens sidste dag 31. okt.

Stort tillykke til Hans Jensen