GENUDSÆTNING AF HAVØRRED

Når man kroger en havørred, så skal man – samtidig med at have fokus på fighten – også afgøre med sig selv om fisken skal med hjem eller genudsættes.
Overvejelser om genudsætning kan bunde i mange faktorer: 

  • Man har allerede fisk nok i fryseren
  • Fisken er en nedfaldsfisk først på sæsonen, eller kraftig farvet efterårsfisk
  • Eller at man ganske enkelt bliver så imponeret over synet af en smuk havørred, at man ikke nænner at aflive den. 

Uanset årsagen, så skal en evt. genudsætning foregå så skånsomt som muligt.

På den måde har havørreden de bedste muligheder for at overleve – og det er jo hele pointen med at genudsætte den.

Der er mange faktorer der spiller ind for hvor godt en genudsat havørred klarer sig, men et par af de vigtigste er:

  • Gør fighten så kort som muligt
  • Hold fisken i vandet under afkrogning og evt. fotografering
  • Sørg altid for at have våde hænder inden evt. håndtering af fisken
  • Træk IKKE fisken frem og tilbage i vandet, men hold den på højkant med hovedet imod strømmen indtil fisken selv svømmer

Man kan læse meget mere her: 
https://www.fiskepleje.dk/vandloeb/fiskeriregulering/genudsaette_fisk
og her:
https://www.fiskepleje.dk/-/media/sites/fiskepleje/nyheder/2024/april/vidensyntese-om-effekter-af-catch-and-release-lystfiskeri-paa-fiskens-trivesel-og-overlevel.pdf

Især opfordres man til at læse afsnit “4. Anbefalinger til skånsomt lystfiskeri i forbindelse med catch and release”.

Knæk og bræk fra LFSO bestyrelsen