Pighvar- eller havørredtur

Lørdag den 21. maj tager LFSO til kysten. Afhængigt af vejrforholdene går turen enten til Vestkysten eller Limfjorden.
Hvis vejrguderne velsigner os med roligt vejr, prøver vi kræfter med pighvarrerne. Hvis vind og vejr driller, giver vi havørrederne et skud på en af de klassiske lokaliteter i Limfjorden.
Alle er velkomne til at deltage i turen, hvor der vil blive fisket med flue, spin og madding.
Hvorvidt turen går til Vestkysten eller Limfjorden bliver meldt ud på hjemmesiden onsdag den 18. maj, så der er god tid til at pakke det rigtige grej.

Kl. 08.00 mødes vi til kaffe og rundstykker i klubhuset
Kl. 09.15 sætter vi kurs mod fiskevandet

Kørsel til fiskevandet foregår som udgangspunkt i egen bil, men der kan muligvis aftales samkørsel fra klubhuset til fiskevandet.
Husk at medbringe madpakke, vand, kaffe og andre fornødenheder.

Tilmelding til Martin Trier Lund på SMS 3049 8348 senest mandag den 16. maj.


“Pighvar har et tungt hug, så hold godt fast på stangen! Fisken ligger godt skjult i sandet og når maddingen trækkes over sandbunden, suger pighvaren kraftigt til. Så kunsten er både at give et kraftigt modhug, så krogen sætter sig godt fast, men samtidig at give et konstant og stabilt træk, som presser fisken mod land. […] Det foretrukne agn er tobis, men alt fra børsteorm, reje, krabbe, hundestejle og mindre fladfisk til hornfisk, makrel og sild kan sagtens bruges. Brug mindre agn først på sæsonen og skru op for størrelsen i slutningen. Det er desuden altid en sikker vinder at bruge naturlige agn, da pighvar har gode øjne. Du kan dog også fiske pighvar på spinner, Gulp, Tobis, pirk eller blink, sågar flue!”

(Kilde: https://lystfiskerguiden.dk)