Rørfluebinding med Røjsmose

Lørdag den 4. februar fik LFSO og Spinders Hus atter besøg af Kasper Røjsmose. Denne gang stod der rørfluer på programmet. 

Kasper Røjsmose
Kasper Røjsmose ved fluestikket

Dagen startede med rundstykker og kaffe samt en lille én til halsen. Og en stemning helt i top hos de mange fremmødte.

Morgenkaffe-opvarmning til fluebinding
Morgenkaffe-opvarmning til fluebinding

Derefter stod den på fluebinding på rør. 

Der skåles
Der skåles

Første flue vi skulle binde, var en lakseflue med øjne og UV-lim. Dernæst bandt vi Alf ”Natmandens” ”Nieren” i en moderne udgave med godt med flash samt ”Grønne gummiben” Og til slut stod den på rejefluen ”Mogens Eriksens special” bundet på rør. 

Fluebinding og dyb koncentration
Fluebinding og dyb koncentration

Egentlig er det fluebindingen, som har 1. prioritet, men med vores berømte LFSO hus-kok Eigil i køkkenet, så er middagen med efterfølgende hjemmelavet dessert, noget alle ser meget frem til med største længsel.

Hvor lever vi godt.

Alt i alt en super god dag i godt selskab.

Vi ses derude…

Knæk og bræk
Jesper Palm

Røjsmose-fluer
Fluerne vi bandt