Lige om meget snart, er det jo atter torsdag aften, hvilket er = klubaften i Spinders Hus.
I morgen torsdag d. 27 februar, bliver “lidt” en spontan aften, hvor Februar-fluen skal bindes.
Det bliver en kystflue, måske Sølvræven, som vil blive bundet af og med Kasper Røjsmose, men bare rolig, det bliver ikke med fysisk tilstedeværelse, men derimod med noget så moderne, som over nette. Det kan fx have den fordel, at vi kan skrue ned for lyden, zoome ind og ud og i total nødstilfælde, kan skærmen jo komme til at gå i sort…
Spøg til side… Kom og vær med til en hyggelig klubaften, hvad enten du har tænkt dig at binde med eller “bare” ønsker at være i godt selskab.
Hvis al’ den moderne teknik svigter, så bliver den moderne klubaften straks forvandlet til en almindelig klubaften…
Hvis du skal binde med, så husk fluestik og div. værktøj – og for en sikkerheds skyld en rørfluenål. Materialer burde foreningen have, men du må selvfølgelig gerne bruge dine egne.
Ved spørgsmål, så kontakt
Jesper Palm
Tlf 20840606
Mail jesperpalm1@gmail.com
Vi ses derude… I Spinders Hus kl. 19.00