I LFSO arbejder vi ud fra et helhedssyn på vore vandløb.
Det hjælper ikke at få vore havørreder til at gyde, hvis det meste yngel går tabt fordi vore vandløb er for dårlige.
Vi skal have varieret plantevækst, store sten, træer/grene i vandet – kort sagt – så meget rod som muligt.
Tænk over hvordan vore vandløb så ud inden vi mennesker ødelagde dem.
Dette gør vi samarbejde med KÅS og de kommuner hvori vandløbene ligger.
Nogle stræk kan vi ikke gøre så meget ved endnu, da der er afvandingsinteresser.
Men på mange stræk er både kommuner og lodsejere med på ideen om at lidt kaos i vandet er til gavn for alle.
KÅS har nu i mange år lagt grus ud utallige steder i vores vandsystem.
Så mange steder at der ved sidste elfiskeundersøgelse i 2021 var yngel på 74% af de steder der blev elfisket.
Det så desværre ikke lige så godt ud med de større ørreder (smolt), der var gået markant tilbage.
Men noget må jo virke, for Karup å var suverænt den å i DK med flest fangede havørreder sidste år 2023 ( 1119 stk.)
Der er mange fjender for de små ørreder, odder og hejre er de værste i bækkene og skarven i åen og mundingen.
Så fremtiden må være at få lavet flere skjul til vores fisk – og vi er begyndt med grene, ændret grødeslåning m. m.
Opgaven for vandplejen i LFSO bliver lidt anderledes fremover.
KÅS har inddelt Karup å systemet, så de enkelte klubber skal sørge for at løsne grus m.m. alle de steder, der er lagt ud i vores område.
LFSO har groft sagt fra Hagebro til Skive + Sejbæk og Resen bæk.
KÅS forespørger hos kommunerne om vi kan få lov til at arbejde i vandløbene tidligere end vi plejer – allerede fra juli måned.
Det vil typisk blive onsdag aften, hvor arbejdsholdet mødes – at vi tager ud og lufter/ tilpasser nogle gydebanker.
Derudover vil vi som vi plejer mødes på tværs af foreningerne i KÅS til større projekter eller supplering af gamle projekter – typisk lørdage i efteråret.
Skrevet af Peder Skødt Lundsgaard.
Hvis du gerne vil hjælpe med vandpleje så kontakt:
Mads Hyldig Christensen 61309624
Johnny Jeppesen 23980710