Fra Trevad bro til Vridsted/Dueholm
Kortforklaring
Bemærk at fiskepladser vises fra start opstrøms til stop nedstrøms.
Respekter vores grønne skilte og fisk ikke, hvis du er i tvivl.
Blåt ikon med fisk: LFSO-fiskevand starter ved skilt. Adgangskrav til dette fiskevand er medlemskab.
Blå linje: LFSO-fiskevand. Adgangskrav til dette fiskevand er medlemskab.
Grønt ikon med fisk: LFSO-fiskevand starter ved skilt.
Grønt ikon med flag: Navngivet hotspot.
Grøn linje: LFSO-fiskevand.
Rødt ikon med fisk: STOP! Fiskerettigheder afslutter her.
Om zone 3
Vridsted by og Trandum Kirke danner kulisse for denne strækning af åen, der løber gennem et område med dyrkede marker og græsarealer. I området omkring Vridsted kan du en stille sommeraften høre byens liv, og se at åen er målet for manges aftentur. Ikke for at fiske, men blot for at se vandet flyde forbi og nyde den smukke natur – ikke kun lystfiskere drages af Karup å.
Foretrækker du stilhed frem for liv, så finder du det i området omkring Trandum Bro. Nok er her sving og dybe høller, men skal du have en havørred med hjem, må du også prøve at ”læse” åen på de lige stræk. Find et strømlæ, du tror holder fisk, og præsenter dit agn så uimodståeligt, at den ikke kan takke nej. De er der, og mange fisk fanges, hvor du måske mindst venter det.
Dagkort
Dagkort køber du her
Restriktioner og særlige forhold
- Opstrøms Vridsted Bro er kun for medlemmer
- Ved Piletræet er er stykke på ca. 150 m, hvor der ikke er fiskeret eller adgang – skilte er opsat
- Børn fra Vridsted by må fiske omkring Vridsted bro
Fisketips
Terrænet er generelt let fremkommelig, for det udgøres overvejende af græsmarker, og adgangsforholdene er så gode, at der kan parkeres direkte ved åen i Vridsted og Trandum.
Åen kan affiskes med enhåndsfluestang eller en spinnestang på 9-10 fod. Zone 3 er et af de mere populære stræk, hvorfor der i ferier og weekender kan være mange mennesker ved åen, så vis hensyn og respekter parkeringsreglerne.
Hotspots
Området omkring Stenhøllet, Oddersvinget og Granhøllet er de mest kendte, men også omkring Møllesvinget er der mange som fisker. Det er dog ikke kun de kendte sving, der holder fisk, de kan træffes over alt, hvor der er et strømlæ, vandranunkler eller udhængende bredvegetation.
Gyldige fiskekort
- Medlemskort
- Lodsejerkort
- Dagkort