Besøg på grejmuseum (seniortur)

Museumsbesøg, torsdag den 30. marts kl. 10, med fælleskørsel fra Trevad kl. 08.45

Se indslag på TVMV

Museet, som indeholder en grejsamling, er beliggende Søndergårdparken 2, Skarrild, 6933 Kibæk. Samlingen er ejet af Lars Clemmensen, som har indrettet hele overetagen af sin bolig til udstillingen.

Lars kan berette om den spændende historie bag de forskellige grejer, som han har erhvervet og indsamlet gennem mange år.

Samlingen består af ca. 600 fiskehjul. 300-400 splintcane- og glasfiberstænger, 1200 -1.500 stykker endegrej, 200 fluer af ældre dato samt diverse fangstkroge og fangstnet.

Der er tilmelding til turen, og såfremt antallet nødvendiggør deling i flere hold, vil Lars undersøge, om vi kan komme forbi Skarrild lokalmuseum, hvor der bl.a. findes en Spitfire, som blev skudt ned nær Skarrild i 1944, samt kirkegården i Skarrild, hvor 7 RAF-besætningsmedlemmer ligger begravet.

Der er tilmelding til Finn Lajgaard, senest lørdag den 18. marts.