Klubaften med Æslet på menuen

Æslet

På klubaften torsdag den 30. november, kl. 19.00, vil Johnny Jeppesen vise os, hvordan man binder Æslet.

Æslet, som blev født en mørk januaraften i 2010, er Johnnys svar på, hvordan en ‘rigtig’ Karup Å flue skal se ud. Udover at binde Æslet, vil Johnny fortælle røverhistorier om fluen. Herunder hvordan han, en skummel nat i 2013, fangede en havørred på 94 cm og 11,65 kilo på fluen.

Johnny siger om Æslet: “Fluen er måske ikke den kønneste, men den kan fange fisk”.

Der er kaffe på kanden, og der kan købes øl og vand.

Alle er velkomne.

Med venlig hilsen
Arrangementudvalget