Det er med stor sorg, at vi den 25.03.2023 måtte hejse flaget på halvt, ved Spinders Hus, som følge af Georg Christensens bortgang efter en svær sygdomsperiode.
Georg var en stille og rolig person med egne meninger, som altid var klar til en debat, og kom man tæt på ham, var han et muntert og humoristisk menneske.
Vores foreningsmand Georg var altid klar til at påtage sig opgaver for fællesskabet. Her kan bl.a. nævnes: IT-drift, hjemmeside, Facebook, klubhusdrift, kontrolløropgaver, medlemshåndtering og ikke mindst økonomi.
Georg flyttede til Vridsted for at nyde sit otium i vores forening og langs Karup Å. Det gjorde han med hele sit talent, og vi fik alt det bedste fra ham.
Æret være Georgs minde.
På vegne af Lystfiskerforeningen for Skive og omegn.
Flemming Petersen